Anmeldelse af den nyeste iPad.

Apple har gjort det igen. Endelig blev det 1. november og den længe ventede nye ipad blev frigivet, i USA har den dog været på markedet i en periode, derfor kan man flere steder læse de rosende ord, som det nye produkt får. 

Designet, der er udført i aluminium, får rosende ord med på vejen. Det er lækkert at røre ved og har et flot finish. Vægten på den nye ipad Air er blevet reduceret en hel del, vægten er reduceret med hele 200 gram, så den nu kunvejer 469 gram, samtidig er den blevet lidt slankere, 7,5 millimeter. Rammen omkring skærmen er også blevet reduceret. Bagsiden er helt flad med en mat struktur, der bevirker et bedre greb på ipad’en. Hele denne forbedring gør, at den nye ipad er nemmere at sidde med eller ligge under dynen og læse på. 

Ipad’en er udstyret med Apple’s nye 64-bit A7 processor,der gør, at den er meget hurtig.Den har ingen problemer med at køre grafisk tunge opgaver, som f.eks spil, den klarer det uden at hakke eller lave pauser. Både den noget lavere vægt og 64-bit A7 processoren og en skærmstørrelse på 9,7 tommer og en pixeltæthed på 264 ppi, bevirker at den også er særdeles velegnet til at se film eller billeder på. Skærmen bliver omtalt som den bedste kvalitet på markedet, når man medregner farvegengivelse, betragtningsvinkel og andre visuelle egenskaber. 

Batteritiden er et meget følsomt emne, det skal jo helst have en lang levetid, inden man skal oplade på ny. Her har det også lykkedes for Apple. De har, ligesom som den tidligere udgave af ipad, garanteret en batteritid på 10 timer. Test har dog vist, at batteriet har en længere levetid. Der er blevet afspillet HD-videoer med en skærmbelysning på 75 procent, uafbrudt i 12 timer og 13 minutter mens den samtidigt var på Wi-Fi og hentede e-mails i baggrunden. Der er ikke tidligere på nogen tablet’s, blevet registreret en batteritid af den kaliber. 

Ipad’en er udstyret med et autofocus kamera på 5 MP og bagbelyst billedprocessor for bedre følsomhed og lysstyrke på f2,4. Det bevirket, at brugeren har mulighed for nogle flotte billeder med kamerafunktionen. 

Selvom den nye ipad Air bliver omtalt som den bedste på markedet er der dog også et lille minus. Der er generelt enighed om at ipad’en burde været udstyret med fingeraftryks-teknologi som hos iphone 5S, men den kommer måske i næste version. 

Så alt i alt må man konkludere, at den nye ipad er et rigtigt godt køb.

 

Posted on by iPadBloggen.dk in Anmeldelser