Danske Spil til iPad

Danske spil til iPad

Der findes masser af spil til iPad, størstedelen af dem er bare på engelsk, men artiklen her, har fundet nogle spil på dansk, der passer til både børn, unge og voksne.

Spil Lotto hvor og hvornår det passer dig
Danske Spil har lavet deres egen app, som er gratis, fylder 9,1 MB og kræver iOS version 3,1 eller nyere. Med Danske Spils officielle app kan du spille Oddset Live, Den Lange, Lotto, Onsdags Lotto og Joker, og du er sikret at du kan gå ind og spille lotto uanset hvor du er. Der er ikke noget værre end at sidde i bussen og klokken er ti minutter i seks, og man kommer i tanke om man har glemt at spille lotto – men med Danske Spils app, kan du spille lotto selvom du sidder i bussen eller holder i kø. Det kræver dog at du har oprettet en bruger på Danske Spils hjemmeside, hvilket du skal være fyldt 18 år for at kunne gøre. Danske Spils app har dog fået en del kritik af brugerne, fordi app’en kan crashe uden videre.

Danske Spil har også lavet Oddset Mananger som en app, så du hele tiden kan følge med i hvordan dit hold klarer sig og du kan løbende optimere dit Oddset Managerhold til hver enkelt runde. Men ligesom Danske Spils andet app, er der problemer med denne. Det er gratis, fylder 5,9 MB og kræver iOS version 3,0 eller nyere.

Spil selv eller med eller mod dine venner
Der er blevet lavet en udgave af Krydsord til iPad som udnytter den større skærm og med et roligt og behageligt design, som skaber fokus på opgaven. App’en gemmer automatisk, så du til hver en tid kan forsætte hvor du slap. De første 6 krydsord er gratis, hvorefter 10 nye koster 6,00 kr., og det er muligt at vælge mellem forskellige sværhedsgrader. Det fylder 14,0 MB og kræver iOS 4,0 version eller nyere.

En anden app, der omhandler ord er Ordspil, hvor det er muligt online at spille mod andre. Det er ikke et spil hvor du kan slappe af, men et der kræver en hurtig reaktion, såvel som din fornuft, for at du kan klare dig mod dine modspillere. Det fylder 18,1 MB, er gratis og kræver iOS 3,0 eller nyere.

Der er mange, der kender spillet Hangman, nu fås den danske version Galgespillet som app. Man kan spille det sammen med eller mod sine venner. Der må gættes 7 forkerte bogstaver før spillet er slut og manden hænger i galgen. Det koster 6,00 kr, fylder 8,1 MB og kræver iOS 3,0 eller nyere.

Øl spil og quiz til festen
Synes du festen mangler lidt liv? Så kan du prøve med ØL Spillet. Det er det traditionelle spil hvor man skiftevis drejer et hjul og lander på et tilfældigt felt. Den, der drejer, skal udføre det, der står på feltet, f.eks. at give tre tåre videre eller bunde en øl. Man kan bruge de regler, der allerede er der, eller man kan lave sine helt egne. Spillet koster 6,00 kr, fylder 1,5 MB, og kræver iOS version 3,0 eller nyere.

Man kan også hente app’en Dansk Film Quiz, som indeholder mere end 600 spørgsmål, som f.eks. ” Hvad sagde Karim, var årsagen til at han skød en skinhead uden for kirken, i filmen Adams Æbler?”. Man kunne så aftale at svarede man forkert, så skulle der drikkes. Den koster 6,00 kr, fylder 7,0 MB og kræver iOS version 3 eller nyere.

Familiespil
Man kan få et hyggeligt vendespil med dyr og fantasivæsner, hvilket er gratis, fylder 10,7 MB og kræver iOS 4,0 eller nyere.
Fiskespillet kan nu fås til iPad, det gælder om at fange de fisk, der har åben mund. Man kan spille det selv eller sammen med en anden. App’en har fem spilmuligheder, så man for at gøre det sværere, kan fange f.eks. bogstaver i stedet for fisk. Det koster 12,00 kr, fylder 38,00 MB og kræver iOS version 3.1.3 eller nyere.

Posted on by iPadBloggen.dk in Apps