Gratis fodboldspil til iPad

Posted on by iPadBloggen.dk in Spil Comments Off

 

Mange tænker sikker Fifa 13 når snakken går på fodboldspil til iPad, men nu er Gameloft kommet med Real Football 2013.
Her kan du vælge om du vil være spiller, træner eller manager.


Lån Bøger til iPad

Posted on by iPadBloggen.dk in Tips Comments Off

Lån bøger til iPad

Det er muligt at låne elektroniske bøger direkte til sin iPad, så man ikke behøver at gå ned på biblioteket og hente bogen.Man skal heller ikke tænke på, at man skal passe godt på bogen, da man jo automatisk passer godt på sin iPad – og man kan ikke aflevere for sent, og dermed kan man heller ikke få en bøde.

Opret en profil og du er klar

Der er dog stadig et meget begrænset udvalg for de bøger, man kan låne til sin iPad, men ideen har potentiale og vil sikkert blive større og bedre om nogle år. Måden at låne bøger på, vil artiklen her guide dig igennem:
Det første du skal gøre, er at hente app’en Bluefire Reader fra app Store på din iPad. Bluefire Reader kan indlæse ePUB og PDF filer, hvilket inkluderer e-bøger fra online biblioteker eller boghandlere. Dvs., du kan også bruge app’en til at læse bøger du måtte vælge at købe. App’en er designet med læseren i tankerne, og ved et enkelt tap, er det muligt at indsætte bogmærker, annotationer og overstregning. Du har også mulighed for at ændre marginer og lysniveauet. Bluefire Reader er gratis, fylder 20,8 MB og kræver iOS 3,0 eller nyere.

Dernæst går du ind på Adobe’s hjemmeside og opretter en AdobeID profil, hvis du ikke allerede har en profil. For at få det vist på dansk gå ind på www.adobe.com/dk, og oppe i højre hjørne trykker du på ”log på”. Så har du mulighed for enten at oprette en ny profil eller logge ind.

Når du har udfyldt profilformularen, logger du ind og åbner Bluefire Reader og autoriserer programmet til din AdobeID. Dette gøres ved at åbne Bluefire Reader på din iPad og klikke på ”info” nederst på siden og så autorisere applikationen med Adobe ID. Så logger du ind og klikker ”continue”.

Lån bøger uden at få bøder

Du er nu klar til at downloade de elektroniske bøger fra f.eks. ereolen.dk. For at du kan låne bøger herfra skal du logge ind på siden, hvilket du gør ved at klikke på ”log in” øverst på siden. Du skal indtaste dit CPR-nr./Lånerkortnr og pinkode,( hvilket du får ved at gå ned til dit lokale bibliotek og blive oprettet), og så skal du vælge din bibliotekskommune.

På ”min side” har du mulighed for at holde styr på dine lån, genere din huskeliste og genlåne dine bøger. Genlån kan ske tidligst 1 uge før lånet udløber og senest 1 døgn efter lånet er udløbet.
Når du har fundet en bog du er interesseret i, klikker du på ”lån” og afkrydser at du har en Adobe ID profil. Bogen bliver downloadet til din iPad, hvorefter du kan åbne den med Bluefire Reader.

Bluefire Reader bliver automatisk åbnet, og du kan nu læse din elektroniske bog på din iPad. Det ekstra gode ved at låne bøgerne elektronisk på ereolen.dk er, at du ikke selv skal huske på, hvornår bogen skal være afleveret, hvilket også betyder, at du ikke kan få en bøde for at aflevere for sent. Lånetiden er stadie på 30 dage, men bogen forsvinder blot fra ”min side”, og er dermed ikke længere tilgængelig for dig – med mindre du låner den igen. Gentofte og Odense bibliotek er lige nu med i et forsøg, og derfor er lånetiden på kun 15 dage.


Tilbehør til iPad

Posted on by iPadBloggen.dk in Tilbehør Comments Off

Tilbehør til iPad

Apple tilbyder en masse forskelligt udstyr til iPad, og blandt det er der både dét man må eje og dét, der er sjovt at eje. Et Smart Cover til skærmen, der beskytter din iPad og samtidig gør den elegant, er noget man bare må eje. Det er også muligt at overføre billeder og videoer fra et digitalt kamera direkte til iPad og tilføje øretelefoner eller tilslutte den til højtalere.

Elegant og praktisk beskyttelse

iPad Smart Cover er et absolut must-have til iPad for at beskytte skærmen mod ridser, samtidig med at den lader den robuste aluminiumbagside være fri. Smart Cover monteres med magnetiske hængsler, der tiltrækkes af de magneter der er indbygget i rammen på iPad’en, og det både starter, støtter og gør din ipad mere elegant. Coveret kan monteres både på den korte side og den lange. Coveret fås i 10 flotte farver, så du kan få lige den farve der passer til dig, f.eks. rød, grøn, blå eller sort. Coveret kan foldes og danner en trekant der støtter din iPad, således at den ikke længere ligger fladt på bordet, men er hævet til en behagelig vinkel. Dette er ideelt til når man vil spille, skrive eller bare surfe på nettet. Den kan også foldes således at din iPad kan stå, hvilket gør den til en ideel skærm for film og billeder. iPad Smart Cover koster 299,00 kr.

Skriv løs

Du kan få et trådløst tastatur der ved hjælp af bluetooth teknologien gør det muligt at bruge det i forbindelse med din iPad. Tastaturet er super tyndt og let, så det uden problemer kan tages med over alt og du kan have det lige foran din iPad eller sidde med det i skødet, alt efter hvad der er plads til og hvad der føles mest naturligt. Tastaturet virker i en afstand over ca. 9 meter og kræver kun 2 AA batterier for at fungere. Det slukker automatisk når det ikke bliver brugt, og tænder med det samme man trykker på en tast. Apple Wireless Keyboard koster 549,00 kr.

Billeder og videoer direkte til din iPad

Med et iPad Camera Connection Kit kan du knipse løs med dit digital kamera og optage videoer og dernæst tilslutte dit kamera til din iPad, så du kan nyde dine minder på en større skærm. Billederne importeres til din iPad via kameraets USB-kabel eller direkte fra et SD-kort. iPad understøtter billeder og videoer i standardformater, inklusiv JPEG og RAW samt SD- og HD-formater. iPad Camera Connection Kit koster 219,00 kr.

Energi uanset hvor du er

En iPad USB-strømforsyning på 10 W gør det muligt for dig at oplade din iPad direkte via stikkontakten. Kablet er 1,8 meter langt og koster 219,00 kr. Hvis du rejser meget var det værd at overveje at købe et Apple World Travel Adaptor Kit, som indeholder både en USB Power Adaptor og en Apple Dock Connector til USB-kabel og derudover er der selvfølgelig 6 mellemstik som passer til stikkontakter i det meste af verden, f.eks. Japan, Nordamerika, Australien og Europa. Sådan et sæt koster 299,00 kr.

Fantastisk lyd

Med et par Apple øretelefoner eller øreproptelefoner kan du høre al din musik fra din iPad i fantastisk lydkvalitet og imponerende lydisolering. Der medfølger en mikrofon og en fjernbetjening, som gør det muligt at skifte mellem dine musiknumre. De almindelige øretelefoner koster 219,00 kr, mens øreproptelefonerne koster 619,00 kr. iPad Dock udgør et samlingspunkt for din iPad, hvor der er mulighed for synkronisering og der er en linjeudgang som kan bruges til at tilslutte dine højtalere via et lydkabel, som kan købes separat. iPad Dock’en kan også bruges i forbindelse med Camera Connection Kit’et. iPad Dock kan også bruges når du vil se film på din iPad, fordi den holder din iPad i en oprejst position ideel til at se film og billeder på. iPad Dock koster 229,00 kr.

 


Danske Spil til iPad

Posted on by iPadBloggen.dk in Apps 1 Comment

Danske spil til iPad

Der findes masser af spil til iPad, størstedelen af dem er bare på engelsk, men artiklen her, har fundet nogle spil på dansk, der passer til både børn, unge og voksne.

Spil Lotto hvor og hvornår det passer dig
Danske Spil har lavet deres egen app, som er gratis, fylder 9,1 MB og kræver iOS version 3,1 eller nyere. Med Danske Spils officielle app kan du spille Oddset Live, Den Lange, Lotto, Onsdags Lotto og Joker, og du er sikret at du kan gå ind og spille lotto uanset hvor du er. Der er ikke noget værre end at sidde i bussen og klokken er ti minutter i seks, og man kommer i tanke om man har glemt at spille lotto – men med Danske Spils app, kan du spille lotto selvom du sidder i bussen eller holder i kø. Det kræver dog at du har oprettet en bruger på Danske Spils hjemmeside, hvilket du skal være fyldt 18 år for at kunne gøre. Danske Spils app har dog fået en del kritik af brugerne, fordi app’en kan crashe uden videre.

Danske Spil har også lavet Oddset Mananger som en app, så du hele tiden kan følge med i hvordan dit hold klarer sig og du kan løbende optimere dit Oddset Managerhold til hver enkelt runde. Men ligesom Danske Spils andet app, er der problemer med denne. Det er gratis, fylder 5,9 MB og kræver iOS version 3,0 eller nyere.

Spil selv eller med eller mod dine venner
Der er blevet lavet en udgave af Krydsord til iPad som udnytter den større skærm og med et roligt og behageligt design, som skaber fokus på opgaven. App’en gemmer automatisk, så du til hver en tid kan forsætte hvor du slap. De første 6 krydsord er gratis, hvorefter 10 nye koster 6,00 kr., og det er muligt at vælge mellem forskellige sværhedsgrader. Det fylder 14,0 MB og kræver iOS 4,0 version eller nyere.

En anden app, der omhandler ord er Ordspil, hvor det er muligt online at spille mod andre. Det er ikke et spil hvor du kan slappe af, men et der kræver en hurtig reaktion, såvel som din fornuft, for at du kan klare dig mod dine modspillere. Det fylder 18,1 MB, er gratis og kræver iOS 3,0 eller nyere.

Der er mange, der kender spillet Hangman, nu fås den danske version Galgespillet som app. Man kan spille det sammen med eller mod sine venner. Der må gættes 7 forkerte bogstaver før spillet er slut og manden hænger i galgen. Det koster 6,00 kr, fylder 8,1 MB og kræver iOS 3,0 eller nyere.

Øl spil og quiz til festen
Synes du festen mangler lidt liv? Så kan du prøve med ØL Spillet. Det er det traditionelle spil hvor man skiftevis drejer et hjul og lander på et tilfældigt felt. Den, der drejer, skal udføre det, der står på feltet, f.eks. at give tre tåre videre eller bunde en øl. Man kan bruge de regler, der allerede er der, eller man kan lave sine helt egne. Spillet koster 6,00 kr, fylder 1,5 MB, og kræver iOS version 3,0 eller nyere.

Man kan også hente app’en Dansk Film Quiz, som indeholder mere end 600 spørgsmål, som f.eks. ” Hvad sagde Karim, var årsagen til at han skød en skinhead uden for kirken, i filmen Adams Æbler?”. Man kunne så aftale at svarede man forkert, så skulle der drikkes. Den koster 6,00 kr, fylder 7,0 MB og kræver iOS version 3 eller nyere.

Familiespil
Man kan få et hyggeligt vendespil med dyr og fantasivæsner, hvilket er gratis, fylder 10,7 MB og kræver iOS 4,0 eller nyere.
Fiskespillet kan nu fås til iPad, det gælder om at fange de fisk, der har åben mund. Man kan spille det selv eller sammen med en anden. App’en har fem spilmuligheder, så man for at gøre det sværere, kan fange f.eks. bogstaver i stedet for fisk. Det koster 12,00 kr, fylder 38,00 MB og kræver iOS version 3.1.3 eller nyere.


Forskel på iPad 2 og iPad 3

Posted on by iPadBloggen.dk in Anmeldelser, Nyheder Comments Off
Forskel på iPad2 og iPad3
Et forbedret kamera, et display med højere opløsning, en opgraderet chip, mere plads og det nye 4G netværk, det er hvad den nye iPad 3 har at byde på. Størrelse, farver og batterilevetid har den tilfælles med den nuværende iPad 2.

Bedre opløsning og HD-kvalitet

Den chip som iPad indeholder, er i iPad 3 blevet opgraderet fra A5 til A5X. Med hensyn til displayet, så understøtter begge modeller flere sprog og tegn samtidig og de er begge dækket af et lag der er forholdsvist modstandsdygtigt over for fingeraftryk. Den store forskel i displayet er, at hvor iPad 2 har en 1024×768-pixel opløsning ved 132 ppi, så har den nye iPad 3 2048×1536-pixel opløsning ved 264 ppi og den har samtidig et high-resolution Retina display.
Kameraet i iPad 2 består af et for- og bagkamera, hvor begge understøtter video optagelser med lyd ved 30 billeder pr sekund, bagkameraet kan optage i HD ved 720 pixels. iPad 3 kameraet er et iSight der har 5 MP og kan ved et enkelt tryk autofokusere. Det kan finde ansigter ved almindelige billeder og optager i HD ved 1028 pixels.

Mindre end en A4 side og utrolig let

Wi-Fi modellen af de to iPads har samme længde og bredde, 241,2 mm x 185,7 mm, men forskellig dybde. iPad 2 er 8,8 mm dyb, mens den nye iPad er 9,4 mm dyb, derfor vejer den nye iPad også lidt mere, nemlig 652 g mod iPad 2’ens 601 g. Wi-Fi modellen med 3G for iPad 2’ens vedkomne og 4G for iPad 3’ens, har samme mål, men de vejer lidt mere, hhv. 613 g og 662 g. Dog skal det siges, at den præcise størrelse og vægt afhænger af konfigurationerne og den enkelte bearbejdningsproces.

Batterilevetiden for de to iPads er den samme. Hvis man surfer på netter over Wi-Fi, ser film og lytter til musik kan den holde i ca. 10 timer, mens hvis man surfer over mobilt netværk, kan den holde i ca. 9 timer. iPads kan oplades via USB til computeren eller vha. en power adapter.
Ligesom iPad 2 fås den nye iPad 3 i både sort og hvid.

4G netværket understøttes ikke uden for USA

iPad 2 Wi-Fi modellen har bluetooth 2.1 + EDR teknologi, mens iPad 3 Wi-Fi modellen har bluetooth 4.0 teknologi. Begge modeller har Wi-Fi 802.11 a/b/g/n. De to modeller med G-netværket understøtter begge UMTS/HSDPA/HSUPA (850, 900, 1900, 2100 MHz); GSM/EDGE (850, 900, 1800, 1900 MHz), mens 4G modellen har sit eget 4G LTE (700, 2100 MHz).

Det helt store problem med 4G netværket er, at det ikke understøttes andre steder end i USA indtil videre, og derfor vil købere her i landet, ikke få noget ud af det nye 4G netværk, hvilket er noget af det, der har gjort den nye iPad 3 meget attraktivt. 4G netværket skal derfor ikke være grunden til at man køber iPad 3’en, da det er uvist hvor længe der vil gå før 4G netværker kan understøttes uden for USA.

Ekstra plads til oplevelser

iPad 2 modellen med 3G koster 3.899,00 kr for 16 GB, mens iPad 3 modellen med 4G koster 4.599,00 kr for 16 GB. Også her er det muligt at få en model med 32 og 64 GB for hhv. 5.299,00 kr og 5.999,00 kr. Her er det så, man skal overveje om man vil betale de 900,00 kr ekstra for noget man ikke er sikker på at kunne få glæde af.

Sammenligner man priserne for de almindelige Wi-Fi modeller er det 2.999,00 kr for en 16 GB iPad 2 og 3.699,00 kr for en 16 GB iPad 3. iPad 3 modellen fås også med både 32 GB og 64 GB plads for hhv. 4.399,00 kr og 5.099,00 kr. Har man brug for rigtig meget plads, til f.eks. billeder og optagelse af oplevelser med venner og familie, eller hvis man godt kan lide at læse, så er modellerne med mere plads helt sikkert det rigtige valg.