Ipadbloggen søger skribenter

Posted on by iPadBloggen.dk in Nyheder 3 Comments

God formiddag derude :-)

Jeg indrømmer at det er ikke meget nyt der er kommet på siden på det sidste, men det skal der gøres noget ved. Derfor leder jeg efter nogle faste skribenter til siden, som vil skrive nyheder og artikler omkring iPadden.

Ipadbloggen.dk tjener på ingen måde millioner på de reklamer der er på siden, så derfor vil betalingen ikke være enorm. Men derfor håber jeg stadig der vil være nogle interesserede derude.

Med tiden kan betalingen blive større, men til at starte med vil den se således ud: 30 kroner pr. nyhed, og 60 kroner pr. artikel. En nyhed er et indlæg hvor du hurtigt skriver et par linjer om noget andre allerede har skrevet, og eventuelt linker til dem. En artikel er når du skriver et unikt indlæg om iPadden, det kunne f.eks. være “De 10 fedeste spil til iPad”, eller “Sådan klipper du et simkort til så det passer i iPadden”.

Betalingen kommer til at fungerer som honorar – hvilket gør det til dit ansvar at oplyse det til skat. Når året er omme, så skal du oplyse det som B-skat.

Jeg håber der er nogle skriveglade mennesker derude, som gerne vil tjene en smule ekstra ved at skrive om noget som interesserer dem. Send et par linjer og dig selv og en lille test nyhed på 2-3 linjer til ipadbloggen@gmail.com

Håber at høre fra jer :-)


iPadden udkommer officelt i Danmark i dag!

Posted on by iPadBloggen.dk in Nyheder Comments Off

Nu er dagen endelig oprindet hvor den almindelige dansker kan få muligheden for at købe sig en iPad. Mange tusinde danskere har allerede anskaffet sig Apples vidunder, men først i dag bliver det muligt at købe den i danske butikker. Ekstrabladet mener at vide at der i den danske julehandel vil være omkring 40.000 stk iPads til salg, imens Mobilsiden mener at tallet kan være så lavt som 20.000 stk. Så måske man ikke skal vente for længe med at slå til?

Prisen på iPadden ser således ud:

WiFi modellen uden 3G:

16 GB: 3799 kroner – 32 GB: 4499 kroner – 64 GB: 5199 kroner.

3G modellen:

16 GB: 4599 kroner – 32 GB: 5299 kroner – 64 GB: 5999 kroner.

Foreløbigt er salget annonceret i følgende butikker:
ELGiganten, Computercity, Fona, Expert, Humac, Eplehuset. Kender du andre steder der sælger den, så smid endelig en kommentar.

Held og lykke med jagten ;-)

Leder du efter et 3G abonnement til din nye iPad? Så anbefaler vi at du læser om mobilt bredbånd og iPad lige her.


Nu kommer iPadden endelig til Danmark

Posted on by iPadBloggen.dk in Nyheder 1 Comment

Nu skulle det være ganske vist, iPadden kommer snart officielt til Danmark. De fleste engagerede forbrugere har nok fundet en måde at importerer iPadden, men nu bliver den snart også tilgængelig for almindelige danskere.

TDC, Telenor og Telia har udmeldt at de vil sælge abonnementer til iPadden, men mon ikke alle de andre teleselskaber følger trop? Der er desværre ingen dato klar, men der er jo sjældent røg uden ild.

Rygterne siger at den måske vil blive annonceret samme med iOS 4.2, der jo vil indeholde Dansk sprog, men lad os nu se. Læs om andre rygter her: Gossip.


Ipadbloggen går på sommerferie..

Posted on by iPadBloggen.dk in Nyheder 2 Comments

Hejsa derude.

Jeg indrømmer at siden måske ikke er blevet opdateret så meget som jeg selv har ønsket, men har haft ekstremt travlt med mange ikke relaterende ting. Det vil helt sikkert blive bedre når iPadden engang rent faktisk udkommer i Danmark. De næste 5-6 uger vil bloggen ikke blive opdateret, da jeg går på sommerferie. En alternativ sommerferie må man sige, da jeg skal deltage i dette års Mongol Rally.

Mongol Rally er et løb som går fra London til Ulaanbaatar – hovedstaden i Mongoliet. Jeg skal køre med 2 kammerater i en gammel ambulance doneret af Falck. En Ambulance vi skal have kørt til Mongoliet og doneret til deres lokale sygehusvæsen. Med os der har vi en hulens masse Lego (70kg) sponsoreret af Lego, 3 hjertestartere fra Hjertevagt, en masse fodbolde fra Select og en masse andre spændende ting. Vi prøver desuden at samle minimum 10.000 kroner ind til udsatte børn i Mongoliet, og vi har efterhånden nået 66% af det.

Vores tur går igennem Europa til Tyrkiet og så til Iran. Fra Iran kører vi igennem Turkmenistan og så til Usbekistan, fra Usbekistan køre vi ind i Kirgistan (hvis det er faldet helt til ro) og videre igennem Kazakhstan og Rusland, for at til sidst at komme ind i Mongoliet. Det har været et helvede at skaffe visumer, men det er heldigvis lykkedes.

I er meget velkommene til at følge med på vores hjemmeside Mongolrally2010.dk – og vores Facebook side. Vi har desuden live GPS dækning af vores position – sponsoreret af Friluftsland.

Det er ikke ment som det store tigge indlæg, men hvis nogle har lyst til at donerer en 20er, så er i da meget velkommene. Det er mest for at i forstår hvorfor jeres indsendte nyheder ikke bliver udgivet, og hvorfor bloggen er inaktiv.

God sommerferie til jer alle.

- Jesper

Sofi ud af garagen from Kim on Vimeo.



Nu kommer flash til iPad

Posted on by iPadBloggen.dk in Nyheder, Tips 2 Comments

Men det er desværre kun via jailbreak. Hackeren Comex har implementeret flash i iOS. Han kalder det Frash, og det kan foreløbig kun fåes til iOS version 3.1.3.

Læs nyheden hos Newz.