iPad 16GB WiFi & 3G med dansk simkort

Posted on by Joost in Nyheder, Tips 27 Comments

Jeg bestilte min første iPad 16GB WiFi på Ebay på preorderdagen og modtog den efter at have betalt toldgebyr, moms på posthuset fredag d. 9. april 2010 – og den er/var fantastisk, men jeg måtte bare prøve 3G versionen.

I går hentede jeg så min iPad 16GB WiFi & 3G samt et org. Appleetui via en god “nørdeven” som netop var hjemkommet med et par sprit nye iPads fra New York.

Den kan det samme som min (nu solgte) iPad WiFiversion, men lidt mere pga. simkortslot med 3G data og assisted GPS funktionalitet – man er lige lidt mere fri, dvs. helt uafhængig af et WiFinetværk. 

Mit TDC simkort “skuffeabonnement” blev ofret i sagen tjenste indtil der kommer nogle microsimkort på banen i DK – Telenor vist allerede fredag d. 7. maj 2010.

Klippede simkortet ned til samme størrelse som det medfølgende ATT simkort der sidder i iPaden ved købet, jvf. den guide der tidligere er lavet her på siden – og det virker med TDC.

Alt virker efter opsætningen med indtastningen af APN = “internet” for TDC dataplan under Settings/Cellular Data.

Kan kun sige at glæden med en iPad med 3G bare er lidt større, og at mine navigationsprogrammer nu også virker med GPS fix via den indbyggede GPS-funktion og 3G netværket.

Vi er meget interesseret i at høre fra andre som har haft held med at få installeret mobilt bredbånd på deres iPad.



Læs mere om mobilt bredbånd.


Nu 1 million solgte iPads

Posted on by iPadBloggen.dk in Nyheder Comments Off

Det kører forrygende med salget af iPads, da Apple nu har solgt over 1 million. Samtidig er der siden 3 April blevet downloadet 12 millioner applicationer og 1,5 million digitale bøger.

Det bliver spændende at følge salget i Danmark, i en forhåbenlig nær fremtid.


Telenor klar til iPad

Posted on by iPadBloggen.dk in Nyheder 3 Comments

Fra den 7. maj tilbyder Telenor mulighed for at bestille et micro sim-kort til samtlige mobil bredbånds-abonnementer. Micro sim-kortet kan bl.a. bruges i Apples iPad.

”Nogle kunder er villige til at rejse til USA for at få fat i den nye iPad 3G. Og denne iver efter mobile oplevelser vil vi gerne belønne. Derfor har vi sørget for at have de nødvendige micro sim-kort klar, så de nyslåede iPad-ejere kan komme på vores 3G-netværk, når de kommer hjem til Danmark,” siger Peter Berg, der er markedsdirektør hos Telenor i Danmark.

Telenor butikkerne sælger desuden allerede i dag et 3G-modem fra Huawei, der via Wi-Fi kan forbinde ’Wi-Fi only’ versionerne af iPad’en trådløst til internettet. På den måde kan kunder med ’Wi-Fi only’ versionen af iPad også via Telenors 3G-net være trådløst på internettet, uanset hvor de befinder sig.

Om iPad i Telenors butikker:
”Vi har fulgt lanceringen af iPad med stor interesse og synes, den virker meget spændende og vil passe godt ind i Telenor’s produktportefølje. Hvad angår en kommende introduktion i Danmark, så signalerer Apple, at iPad vil komme til lande uden for USA i juni/juli 2010. Vi håber derfor, at vi kan se iPads i danske butikker til sommer. Vi er i løbende dialog med Apple, og har et stærkt og solidt samarbejde med dem. Vi kan endnu ikke sige noget om forhandlingerne, priser etc., men vi vender tilbage, når der er nyheder på den front,” siger Peter Berg fra Telenor.


Endnu en Dansk butik sælger iPad

Posted on by iPadBloggen.dk in Nyheder Comments Off

Er du desperat efter at eje en iPad, og har du ikke helt tålmodigheden til at importerer den selv, så er der rigtig godt nyt: Nu sælger Getmore.dk den også.

Priserne ser pt. således ud:

iPad Wifi 16 GB: 5963 kroner.
iPad Wifi 32 GB: 7759 kroner.

Så det må siges at være nogle pebrede priser, men det er et sælgers markede pt.


Fede Apps for fotografer

Posted on by iPadBloggen.dk in Apps, Nyheder Comments Off

Har du en lille amatør fotograf gemt i dig, så har Pocket-lint lavet en artikel om de bedste Apps til fotografer.

Læs artiklen lige her.